Næsten en uge er nu gået siden, at jeg tog afsked med familie og venner og sent søndag aften satte mig ind i flyveren på vej mod et seks måneder langt ophold i Ho Chi Minh City, Vietnam. Det var naturligvis med en vis spænding, nervøsitet, begejstring, men ikke mindst også et Europamesterskab i håndbold i kufferten, at jeg startede den ca. 10 timer lange flyvetur til Bangkok :-) 

Flyveturen forløb ganske hurtigt og efter en kort mellemlanding i Thailand landede jeg ca. kl. 20 lokal tid i HCMC, hvor handelskontorets chauffør stod klar til at køre mig til mit hotel. Chaufføren går nok umiddelbart ind i top 5 på listen over Verdens flinkeste personer, men efter lidt tid herude har jeg fundet ud af, at det samme kan siges om stort set alle vietnamesere. 

Første “kulturchok” indtraf allerede på kørerturen fra lufthavnen ind til hotellet, da trafikken i HCMC er fuldstændig crazy! Der er et hav af motorcykler og det virker som om, at det er det totale anarki, der hersker. Men ifølge lokale ser man sjældent ulykker i trafikken (hvilket umiddelbart ikke hænger sammen med, at Vietnam er et af de lande i Verden, der har det højeste antal dræbte i trafikken pr. indbygger?). Det at krydse vejen som fodgænger kan også godt føles som en kamp for liv eller død i starten, men efter et par gange finder man ud af, at det forløber ganske smertefrit, hvis man bare går i et jævnt tempo over vejen, så kan motorcyklerne nemlig lettere beregne din bane og dermed styre uden om dig. Lad os håbe det fortsætter sådan.

Derudover var vejret selvfølgelig også en anderledes og mere positiv oplevelse, da vi ligger på en 25-30 grader og uden den store luftfugtighed, så det virker som det rigtige tidspunkt, at jeg forlod Danmark på (minus 15 grader i KBH?, av av av).

Da jeg skulle starte mit praktikophold allerede dagen efter kl. 8.30 var jeg selvfølgelig glad for at nå frem til hotellet ved en 21-tiden. Knap så glad var jeg over at erfarer, at det hotel jeg skulle bo på åbenbart var et af de foretrukne steder for de lokale at dyrke deres meget besynderlige hobby: karaoke! Og vi snakker karaokebar på 1., 2. OG 8. sal, så det var alligevel en anelse svært at falde i søvn på trods af den lange rejse når man skulle forsøge at slumre ind til tonerne af Britney Spears, Backstreet Boys og diverse lokale sangskjalde, men det gik da :-)

Dagen efter var som sagt første dag som praktikant på Danish Economic and Commercial Office, hvis kontor ligger ca. 12-15 minutters gang fra hotellet i en stor kontorbygning. De ansatte på kontoret levede helt klart op til førnævnte karakteristik af chaufføren, da jeg blev taget imod med en venlighed, der ville være den royale familie værdig. Den første uge på kontoret er naturligvis gået meget med, at blive introduceret til en masse forskellige ting både praktisk omkring arbejdet på kontoret, men også i forhold til, hvordan man generelt begår sig i Vietnam. I den forbindelse har jeg siddet meget i videokonference med de fire danske praktikanter på ambassaden i Hanoi, hvilket har været en god måde at blive introduceret til det hele på, da der dermed var andre “i samme båd” som mig. 

Lørdag formiddag var tidspunktet for, at jeg skulle tjekke ud af mit hotel og flytte ind i den lejlighed, der skal fungere som min permanente bolig under resten af mit ophold herude til den nette sum af 17 millioner Dong i månedlig husleje :-) Lejligheden har jeg fået gennem en kontakt på den danske ambassade, som kendte en dansker herude, der skulle udleje en lejlighed for et halvt år. Lejligheden er super fed og også flot møbleret, eneste minus er dog, at den ligger på 4. sal, hvilket er ensbetydende med, at der i 30 graders varme er dømt 100% “græker” hver gang man når toppen (vi snakker næsten MW til RG dimission i sommeren 2007, men også kun næsten ;-)). Derudover skal jeg ringe på nede ved gadeporten hver gang jeg skal ind på området, hvor jeg så efterfølgende finder ud af, at “vagten” er en ældre mand, der er svært hørehæmmet…

… bliver spændende når jeg ringer på kl 4. om natten og bare har brug for at komme op og sove :-)

Idag, søndag, har jeg så været på sightseeing med en af de to vietnamesiske studerende fra kontoret. Hun kom forbi på sin scooter kl. 15 for at hente mig og alene turen på scooter gennem HCMC’s gader havde jeg set frem til. Det blev da heller ikke mindre spændende af, at jeg kort tid efter at være hoppet på Honda’en og drejet ud på en af de større veje hører hende sige: “Actually, I’m not a very good driver”… Fedt man, feeeeedt fedt fedt fedt, så’ vi li’som igang :-) Senere, da det er blevet mørkt, bekender hun oven i købet, at hun er svagtseende og at hun ikke bryder sig om at køre med sin briller :-) Men det lykkedes mig da at komme hjem i ét stykke. På selve turen fik vi set The Reunification Palace, som fungerede som politisk hovedkvarter under det franske kolonistyre samt i de år, hvor Vietnam var opdelt i nord og syd. Derudover så vi The War Remnants Museum som udover en masse krigsmaterial bød på nogle skræmmende indblik i, hvordan politiske fanger blev behandlet under krigstiden. Men det er heldigvis et overstået kapitel for landet nu. Derfra røg vi videre til The Central Post Office som blev bygget af franskmændene lige ved siden af Notre Dame domkirken, hvor Vietnams ca. 10% katolske andel af befolkningen var samlet i stor stil denne søndag eftermiddag. Turen blev afsluttet med et spændende, men også - for en dansker vant til kartofler og hakkedrenge - udfordrende møde med typisk centralvietnamesisk mad (damn you chopsticks!). Men alt i alt en rigtig god tur og også dejligt at få se lidt mere af byen end det jeg havde set hidtil.

Det blev sgu alligevel til en ordentlig smøre, men da jeg er ny i erhvervet som blogger håber jeg, at I vil bære over med mig, jeg skal forsøge at fatte mig lidt mere i korthed fremover :-) Men håber, at I har fundet hovedparten af det spændende og at I fortsat vil følge min blog når jeg laver nye indlæg. 

Yours truly,

Thomas

Åh ja, forresten, titlen på dette blogindlæg - xin chào HCMC! - betyder noget så simpelt som “hello HCMC” :-) Det er det ene af de første to ord jeg har lært på vietnamesisk, hvoraf det andet er càm on, som betyder tak og udtales næsten ligesom come on :-)

The Reunification Palace

Der var indledende optagelsesprøver til det amerikanske flyvevåben på The War Remnants Museum, desværre (eller heldigvis alt efter hvordan man vender og drejer det) slap jeg ikke igennem nåleøjnet (I wonder why?) :-)

The Central Post Office, her kunne Post Danmark altså lære noget, hvad angår indretning og design! Og for enden: The Great Country Hero: Ho Chi Minh

Notre Dame domkirken